LOGIN
ORDBOG Pil
HJÆLP Pil
baggrundsbillede for menu

Jobsamtale

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere


1. Small-talk


Information:
Til en jobsamtale snakker man tit om almindelige ting først.
Man kan fx snakke om vejret eller om transport.

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Maria?
Maria: Ja, det er mig. Goddag.
Karen: Goddag og velkommen. Jeg hedder Karen. Vi skal herhen.
Var det nemt nok at finde herop?
Maria: Ja, det var ikke noget problem. Jeg tog toget. Og det er nemt at finde herhen fra togstationen.
Karen: Ja. Var det en fin nok tur så?
Maria: Ja, jeg kan godt lide at køre i tog.

Husk:

Fra et sted til et andet På samme sted
Vi skal herhen.  
Var det nemt nok at finde herop.
Det var nemt at finde herhen fra toget.
De andre sidder herhenne.
Nu er jeg heroppe.
Jeg står lige herhenne
 

Hilsner:

Hej
Dav
Goddag

Sammen med venner og familie siger vi mest: Hej.
Sammen med venner og familie kan vi også sige: Dav.
Første gang vi møder fx en chef eller personer til arbejdsmøder siger vi måske: Goddag.


2. Tillidsrepræsentant


Information:
På danske arbejdspladser er der en tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentanten er en af medarbejderne. Personalet bestemmer, hvem der skal være tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentanten hjælper med at få et godt samarbejde mellem ledelsen (cheferne) og medarbejderne.
Tillidsrepræsentanten hjælper også med at få et godt samarbejde mellem alle medarbejderne.

En tillidsrepræsentant hedder også:
  • tillidsmand
  • tillidskvinde

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Ja. Men jeg hedder Karen Vinter og er teamleder her på Plejecenter Skovbo.
Det er Lise Grønbæk. Vores tillidskvinde for sosu-assistenterne.
Og det er Pia Holm. Pia er en del af aftenteamet. Så I kommer til at arbejde sammen, hvis du bliver vores nye sosu-assistent.

Ordforklaringer:
en leder = en chef
teamleder = team + leder = leder for et team.
sosu-assistent = social- og sundhedsassistent
aftenteamet = den gruppe/det team, der arbejder om aftenen


3. Først, så, derefter


Vi kan bruge ord til at fortælle om rækkefølge (1, 2, 3…)
Vi kan fx sige:
Først (1)
Så (2)
Derefter (3)

Eksempler:
Morgen: Først står jeg op. går jeg i bad. Derefter spiser jeg morgenmad.
Efter arbejde: Først køber jeg ind. tager jeg hjem. Derefter laver jeg aftensmad og spiser.
Aften: rst børster jeg tænder og går i seng. læser jeg lidt. Derefter sover jeg.

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Jeg vil først fortælle lidt om Plejecentret. Og så vil vi gerne høre mere om dig. Og derefter har vi nok nogle spørgsmål til dig. Du skal også bare spørge, hvis der er noget, du gerne vil vide mere om.
Ordforklaringer:
nok = Vi har nok nogle spørgsmål = Jeg tror, vi har nogle spørgsmål
bare = Du skal bare spørge = Det er helt OKAY at du spørger.
Eksempler:
Jeg kommer nok i morgen.
Vi skal nok købe ind i eftermiddag.
Vi får nok travlt i næste uge.



4. Faggrupper på Plejecenter Skovbo


Medarbejderne på plejecenter har forskellige fag (job).
På Plejecenter Skovbo arbejder der:
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Sygeplejersker
  • Social- og sundhedsassistenter (sosu-assistenter)
  • Social- og sundhedshjælpere (sosu-hjælpere)

Fysioterapeuter
En fysioterapeut hjælper personer, der har problemer med kroppen.
De viser, hvordan personerne skal bruge kroppen, så problemerne går væk.
De fortæller også raske personer, hvordan de skal bruge kroppen, så de ikke får problemer.

Ergoterapeuter
Ergoterapeuter hjælper personer, der altid har problemer med kroppen eller har en sygdom, der giver problemer med kroppen.
De viser og fortæller, hvordan personerne kan bruge kroppen, selvom de har problemer.
De hjælper også med at finde gode hjælpemidler.

Sygeplejersker
Sygeplejersker hjælper personer, der er syge.
De giver for eksempel personerne medicin. De ser også, hvad personen har brug for.
Sygeplejerskerne arbejder sammen med læger og hjælper lægerne.

Social- og sundhedsassistenter
Social- og sundhedsassistenter hjælper fx personer med at tage tøj på og med at få mad. De hjælper også personer med at få den rigtige medicin og med at lave øvelser for kroppen.
De ser, hvilken hjælp personer har brug for.

Social- og sundhedshjælpere
Social- og sundhedshjælpere hjælper fx personer med at tage tøj på, med at lave mad og med at vaske tøj.

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere


Karen: Plejecenter Skovbo er en del af Randers Kommune. Vi har 36 boliger, og vi er 30 medarbejdere. Det er både sosu-hjælpere, sosu-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Så du kommer til at arbejde sammen med flere faggrupper, hvis du bliver vores nye aftenvagt.

Kommuner i Østjylland



5. Aftenvagtens opgaver



Opgaver for aftenvagten på Plejecenter Skovbo:
servere mad = give mad til de ældre
aftenhygiejne = hjælpe de ældre med fx at børste tænder, at få nattøj på og at gå i seng
tælle medicin op = give de ældre den rigtige medicin og den rigtige mængde (ikke for lidt og ikke for meget)
lave aktiviteter = fx lave idræt med de ældre, synge med dem og gå tur med dem
se efter plejebehov = se, hvilken pleje de ældre har brug for

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere


Karen: Du bliver jo en del af aftenteamet. Det betyder, at du skal hjælpe med at servere maden. Og du skal hjælpe dem, der har svært ved selv at spise. Og så er der aftenhygiejnen. Derudover skal du sørge for, at beboerne får den rigtige mængde medicin. Og du skal være opmærksom på deres behov for pleje. Det er også vigtigt for os at have mange og forskellige aktiviteter om eftermiddagen. Så det vil vi også gerne have dig til at hjælpe med.
Maria: Ja, men det vil jeg også rigtig gerne.
Ordforklaringer:
jo = Vi siger noget, som den anden godt ved. Vi bruger ”jo” til at vise, at vi godt ved, at den anden også ved det. Du bliver jo en del af aftenteamet = Karen taler til Maria. Maria ved godt, at hun bliver en del af aftenteamet.
sørge for = Du skal sørge for = Det er din opgave. Jeg sørger for = Jeg skal nok …
være opmærksom på = se efter
Eksempler:
Jeg sørger for aftensmaden. = Jeg køber ind og laver aftensmaden.
Vil du sørge for billetter til koncerten? = Vil du bestille/købe billetter til koncerten?
Du skal sørge for, at Oscar kommer tidligt i seng. = Du skal sige til Oscar, hvornår han skal gå i seng. Det skal være tidligt.


6. Derfor



Vi kan bruge ”derfor” til at fortælle, hvorfor vi gerne vil noget, hvorfor vi gør noget, eller hvorfor vi synes noget.

Eksempler:
Der er 30 grader og solskin. Derfor vil jeg gerne til stranden og bade.
Jeg er syg. Derfor kommer jeg ikke på arbejde i dag.
Anders kan godt lide musik. Derfor synes jeg, vi skal give ham en billet til en koncert i fødselsdagsgave.


Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Men vil du fortælle lidt om dig selv?
Maria: Ja. Jeg er nyuddannet sosu-assistent. Jeg har været i praktik både på et sygehus og på et plejecenter. Jeg var rigtig glad for at arbejde på plejecenteret, så derfor vil jeg gerne finde et fast arbejde på et plejecenter. Jeg kan godt lide, at man lærer beboerne at kende og kan arbejde med dem i en lang periode.
Karen: Ja, det vil du få mulighed for her.

Maria var rigtig glad for at arbejde på et plejecenter, da hun var i praktik.
Maria kan godt lide, at hun lærer de ældre (beboerne) på plejecenteret at kende.
Maria kan også godt lide, at hun kan arbejde i lang tid med de ældre.
Derfor vil hun gerne finde et fast arbejde på et Plejecenter.

Ordforklaringer:
nyuddannet = ny + uddannet. Maria er lige færdig med sin uddannelse. I sidste måned, marts, var hun på uddannelse. Nu, i april, er hun færdig med sin uddannelse.
lære at kende = Komme til at kende. Møde en person og få informationer om personen.
fast arbejde = Du ved, hvornår du begynder i et firma. Du bestemmer selv, hvornår du stopper med at arbejde i firmaet. Nogle gange arbejder man kun i 6 måneder eller i et år i et firma. Så er det ikke fast arbejde.

7. Et notat



Et notat


Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Du skriver, at du har arbejdet meget med it i din praktik på plejecenteret.
Maria: Ja, de arbejdede meget med it. Vi skrev selvfølgelig notater om beboerne på computeren, men vi kunne også skrive til de pårørende. Det gjorde kommunikationen med dem bedre, synes jeg.

Ordforklaringer:
pårørende = Familie til en person, der er syg og ligger på hospitalet eller bor på et plejecenter.
kommunikation = at tale og at skrive sammen.

Husk:
Positiv  Komparativ Superlativ
god
lidt
bedre
mindre
bedst
mindst


8. Det er i orden



Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Nu er det jo en aftenvagt. Hvordan har du det med det?
Maria: Det er i orden.
Karen: Jeg kan se, at du er gift. Hvad laver din mand?
Maria: Han er elektriker.
Karen: Så han arbejder om dagen. Har I det fint med at have forskellige arbejdstider?
Maria: Ja, vi har talt om det. Det er i orden. Men senere vil jeg måske gerne på dagvagt, hvis der bliver mulighed for det.
Det er i orden = Det er okay.

Husk:
Vi kan fortælle noget, den anden godt ved. Vi kan vise det ved at sige ”jo”.

Eksempler:
Du bliver jo en del af aftenteamet.
Det er jo en aftenvagt.



9. At afslutte og 'vist'



Information:
Før en jobsamtale slutter, er det almindeligt at sørge for, at alle har haft mulighed for at stille de spørgsmål, de gerne ville.
Chefen fortæller fx, at han/hun selv ikke har flere spørgsmål og heller ikke tror, at de andre fra firmaet har flere spørgsmål. Han/hun spørger også om personen til samtale har flere spørgsmål.

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Men, så har vi vist ikke flere spørgsmål.
Er der mere, du gerne vil vide?
Maria: Nej, det tror jeg ikke. Jeg synes, jeg har fået gode informationer.
Vi kan bruge ”vist” til at fortælle, hvad vi tror:
Så har vi vist ikke flere spørgsmål = Jeg tror ikke, at vi har flere spørgsmål.

Når Karen siger: Så har vi vist ikke flere spørgsmål, fortæller hun, at jobsamtalen næsten er færdig. Hun siger ”vist” for at vise, at Pia og Lise gerne må sige, hvis de har flere spørgsmål, før de slutter.

Eksempler:
Så er vi vist ved at være færdige.
Så er vi vist klar til at gå.

Det bliver vist godt vejr i morgen.



10. Tak for nu



Information:
Til sidst i jobsamtalen fortæller chefen, hvornår man får at vide, om man får jobbet eller ikke får jobbet.
Chefen fortæller, hvornår han/hun kontakter én og siger: ”Du får jobbet” eller ”Du får ikke jobbet”.

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Karen: Men, så vil vi sige tak for nu. Vi har et par samtaler mere her i dag. Men vi kontakter dig senest i overmorgen.
Maria: Det lyder godt.
Karen: Tak for nu.
Maria: Selv tak.
Information:
I Danmark er det almindeligt at takke for den tid, man har været sammen. Vi kan sige:

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Tak for nu.
Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Tak for i dag.
Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Tak for i aften.

Vi svarer:
Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Selv tak.


Emneøvelser


Lyttetest (åbner i et nyt vindue)
Læsetest (åbner i et nyt vindue)
Skrivetest (åbner i et nyt vindue)
Udtaletest (åbner i et nyt vindue)

 
 
grafik
VIFIN - Banegårdspladsen 6, 1.sal, 7100 Vejle - Tlf.: +45 7681 3880 - email: vifin@vejle.dk