LOGIN
ORDBOG Pil
HJÆLP Pil
baggrundsbillede for menu
OnlineDansk > Undervisning > C5 Arbejde > Jobsøgning

Jobsøgning

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere


1. En jobansøgning


Information:
Når du gerne vil have et job, skal du sige til firmaet: Jeg vil gerne have jobbet. Du skal skrive en jobansøgning.

I jobansøgningen skal du:
  • fortælle, at du gerne vil have jobbet
  • fortælle, hvorfor du gerne vil have jobbet
  • fortælle, hvad du er god til. Hvilke kvalifikationer og kompetencer du har.
  • fortælle, hvordan du passer til jobbet. Hvordan du vil være god til jobbet.
Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Maja: Hvordan går det med at finde job?
Maria: Jeg søger stadig. Jeg er ved at skrive en ansøgning til et plejecenter i Randers. Det er godt nok kun deltid og som aftenvagt, men det ser ud til at være et godt sted. Vil du se min ansøgning igennem? Jeg hører, at du er god til at skrive ansøgninger.
Maja: Ja, selvfølgelig vil jeg det. Har du jobannoncen, så jeg også kan se den?
Maria: Ja, den ligger stadigvæk på nettet. Jeg kan lige finde den

Ordforklaringer:
stadig = Jeg søgte før, og jeg søger også nu.
ved at = Maria skriver en ansøgning, men den er ikke færdig. Hun skriver stadig.
ser ud til = Jeg tror
stadigvæk = Jobannoncen var der før, og den er der også nu
Nettet = Internettet

Jeg er ved at…
Vi kan fortælle, om noget vi gjorde før, og som vi også gør nu. Så siger vi: Jeg er ved at…
Jeg er ved at lave mad.
Jeg er ved at lære dansk.
Jeg er ved at se fjernsyn.
Jeg er ved at gøre rent.
Jeg er ved at skrive en ansøgning.


Jeg hører, at…
Vi kan fortælle, hvad andre har sagt. Så kan vi sige:
Jeg hører, at…
Jeg hører, at du kommer med til koncert på lørdag.
Jeg hører, at du var på restaurant med Anders i lørdags.
Jeg hører, at I spiller firmafodbold.
Jeg hører, at du er god til at skrive ansøgninger.



2. Plejeopgaver


Plejeopgaver (eksempler):
  • At hjælpe de ældre med at tage tøj på
  • At hjælpe de ældre med at komme i bad
  • At hjælpe de ældre med at spise
  • At hjælpe de ældre med at komme i seng

Ordforklaring:
En plejeplan = Lave en plan for hjælp til den ældre. Hvad skal social- og sundhedsassistenterne hjælpe med.


Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Maja Ved du, hvad det er for nogle forskellige opgaver, det drejer sig om?
Maria Ja, det er de sædvanlige plejeopgaver og så at lave plejeplaner for beboerne, at tælle medicin op til dem og selvfølgelig at stå for nogle aktiviteter.
Maja Det lyder godt.

Ordforklaringer:
dreje sig om = handle om
sædvanlig = Opgaver, der altid er der
at tælle = 1, 2, 3, 4, 5…
aktiviteter = for eksempel: at synge, at lave idræt/fitness, at gå en tur
at stå for = at lave
Eksempler:
Jeg står for maden i aften = Jeg laver maden i aften.
Jeg står for at købe billetter til toget til København = Jeg skal købe billetterne til toget til København.
Isabella står for lønnen hos Elektrikeren = Isabella sørger for, at personalet ved Elektrikeren får deres løn.
Mads står for at hente Oscar i børnehaven i dag = Mads skal hente Oscar i børnehaven i dag.



3. Information om job


Information:
Når du søger et job, er det godt at have præcise informationer.
Du kan ringe til firmaet og få ekstra information.
Du kan bede om mere præcis information om jobbet.
Du kan bruge jobannoncen til at spørge.

Jobannonce fra Plejecenter Skovbo
Vi forventer at du:
  • er stabil og har et godt humør – også når der er travlt
  • har lyst til at arbejde med ældre borgere i et hus med mange forskellige opgaver
  • vil være med til at gøre plejecenteret til et godt sted for både de ældre borgere og dine kollegaer
  • kan arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med beboerne, pårørende og dine kollegaer
  • har fagligheden i fokus
  • har erfaring med og kan anvende it
Spørgsmål fra Maria:
  • Hvilke forskellige opgaver har I?
  • Hvordan får I plejecentret til at være et godt sted?
  • Hvad bruger I it til?

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Maria: Jan er ikke så glad for, at det er en aftenvagt, så jeg ringede til dem. Jeg spurgte om de præcise arbejdstider. Og så spurgte jeg selvfølgelig også om arbejdsopgaverne. Og hvad man skal bruge it til.

At spørge om:
Vi kan fortælle om spørgsmål, vi har givet eller vil give til andre. Vi siger:
Jeg vil spørge om…
Jeg spurgte om…
Jeg har spurgt om…

Eksempler:
Jeg spurgte plejecentret om de præcise arbejdstider.
Jeg spurgte plejecentret om arbejdsopgaverne.
Jeg vil spørge om de præcise arbejdstider.
Jeg vil spørge om arbejdsopgaverne.


Nogle gange kommer der en hel sætning, som det vi vil spørge om:
Jeg vil spørge, om man skal hjælpe de ældre med at få tøj på.
Jeg vil spørge, om man spiser sammen med de ældre.
Jeg spurgte, om man skal hjælpe de ældre med at få tøj på.
Jeg spurgte, om man spiser sammen med de ældre.



4. Vel


Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Maja: Ja, du brugte meget it i din praktik, gjorde du ikke?
Maria: Jo, det gjorde jeg. Jeg håber, jeg også kan komme til det i et nyt job.
Maja Hvad sagde de så til det?
Maria: De bruger ikke it så meget endnu. Men de vil gerne i gang med at bruge det mere.
Maja: Så har du vel skrevet om dine erfaringer med it i din ansøgning?
Maria: Ja, det har jeg.
Vel
Vi kan bruge ”vel” i spørgsmål.
Så viser vi, at vi tror, den anden svarer ”ja”.

Eksempler:
Du har vel skrevet om dine erfaringer med it i din ansøgning?
Du kommer vel i morgen?
Vi skal vel til fitness i aften?
Du har vel lektier for?


Husk:
Vi kan lave spørgsmål med ”ikke”.
Så viser vi, at vi tror, vi kender svaret.

Eksempel:
Du brugte meget it i din praktik, gjorde du ikke?


5. Jobansøgning


Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Maja: Jeg synes, den ser rigtig god ud! Du gør jo alt det, du skal. Det er nemt at forstå, hvorfor du gerne vil arbejde lige præcis hos dem. Det er også let at se, at du har erfaringer, der passer til jobbet. Og så virker ansøgningen personlig. Det er jo altid godt. Jeg kan rigtig godt lide din overskrift.
Maria: Tak skal du have!

Information: Når du skriver en jobansøgning skal du:
  1. Skrive, hvem ansøgningen er til (Firmanavn + adresse)
  2. Skrive datoen, hvor du skriver
  3. Lave en overskrift
  4. Skrive en indledning
  5. Fortælle, hvorfor du gerne vil have jobbet og arbejde hos firmaet
  6. Fortælle, hvad du er god til, og hvordan du passer til jobbet.
  7. Skrive en afslutning
  8. Skrive en afslutningshilsen
  9. Skrive dit navn, din adresse og dine kontaktoplysninger (telefonnummer + e-mail)

 

Ordforklaring:
trivsel = at man har det godt


Emneøvelser


Lyttetest (åbner i et nyt vindue)
Læsetest (åbner i et nyt vindue)
Skrivetest (åbner i et nyt vindue)
Udtaletest (åbner i et nyt vindue)

 
 
grafik
VIFIN - Banegårdspladsen 6, 1.sal, 7100 Vejle - Tlf.: +45 7681 3880 - email: vifin@vejle.dk