LOGIN
ORDBOG Pil
HJÆLP Pil
baggrundsbillede for menu
OnlineDansk > Undervisning > C1 Geografi > Ekstra opgaver

Ekstra opgaver

1. Min hjemby

Opgave:

  • Tag billeder fra din by
  • Gå til Historiebygger (Åbner i nyt vindue)
  • Fortæl om din by
  • Du kan fortælle
    • Hvad den hedder
    • Hvor den ligger i dit hjemland (hvor mange kilometer nord/syd/øst/vest ligger den for andre byer)
    • Hvor mange indbyggere den har
    • Hvordan naturen er (er der skov, strand, bakker, bjerge…)
    • Hvad der er godt ved din by (er der et universitet, er der mange caféer, er der meget kultur…)

Husk, at du kan indsætte lyd, billede og tekst. Se: Hjælp/Undervisning/Historiebygger


2. Ordforråd



Opgave A:

Se på billederne.
Læs ordene.
Hvilke ord og billeder passer sammen?
Kan du flere ord, der passer til billederne?
Skriv nye ord ind i Ordbog.
Lav sætninger og spørgsmål til billederne.











Ord:
Nord, syd, øst, vest, nordøst, sydøst, sydvest, nordvest
København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skagen
skov, strand, hav, sten, træer, å, by, cyklister, sol, skyet, bølger
dejlig, smuk, stor, lille, høj, lav, flad



Opgave B:
Kan du flere ord, der passer til Geografi?
Hvilke?
Er dine ord i Ordbog?
Skriv flere ord til Geografi ind i Ordbog.


3. Byferie i Danmark



Opgave:
  • Læs og lyt til teksten
  • Tænk over, hvor du gerne vil holde byferie i Danmark

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere



Sidste sommer holdt min familie og jeg ferie i Danmark. Vi besøgte tre af de største byer i Danmark. Vejret var ikke godt nok til at ligge ved stranden, men det var fint til at besøge en by. Vi brugte en uge derhjemme til at få ordnet haven og nå alt det, som vi ikke når til daglig. Så havde vi to uger til at tage væk hjemmefra. Vi har campingvogn. Den pakkede vi, og så tog vi af sted.

Vi begyndte ferien i Aarhus. Aarhus er Danmarks andenstørste by. Der er mange unge mennesker i Aarhus, og man kan mærke, at det er en universitetsby.

Børnene ville gerne på kunstmuseet, Aros! Det kunne jeg ikke forstå, for normalt har de ikke lyst til at besøge kunstmuseer. Men de havde hørt om ”Boy” http://www.aros.dk/samlingen/boy/ og om regnbuepanoramaet på taget af Aros. http://www.aros.dk/samlingen/your-rainbow-panorama/. Boy er en 5 meter høj skulptur af en dreng, der sidder på hug. Det er et meget flot syn.
Det er også meget flot at gå op på taget og se udsigten over byen. Der ser man byen og skoven og havet. Vi brugte en hel eftermiddag på byens kunstmuseum, og vi havde meget at snakke om, da vi kom hjem til campingvognen.
Vi havde flere dage i Aarhus, og én af dagene var vejret så godt, at vi kunne tage til stranden. Aarhus er en god by, fordi der aldrig er langt til skov og strand.

Efter fem dage i Aarhus tog vi videre til Odense. Det er Danmarks fjerdestørste by. Odense er berømt i hele verden, fordi H. C. Andersen blev født der. H. C. Andersen er en verdensberømt forfatter. Det er for eksempel ham, der har skrevet "Den lille havfrue".
H.C. Andersen blev født i et lille, fattigt hus midt i Odense. Vi besøgte hans hus. Jeg syntes, det var meget interessant. Men børnene syntes desværre, at det var kedeligt. De syntes, det var meget sjovere, da vi tog i Zoologisk Have om eftermiddagen. http://www.odensezoo.dk De var heldige og fik lov at give giraffen mad.
Dagen efter tog vi i ”Den fynske landsby”. Det er en lille by, der ser ud, som da H. C. Andersen levede. Man kan gå ind i husene. Der er mange mennesker, som har taget gammeldags tøj på. De arbejder i køkkenerne eller i haverne.

Til sidst tog vi til København. I København var vi i Tivoli www.tivoli.dk. Det er et fantastisk sted for både børn og voksne, og der sker altid en masse sjovt. Der er farver, blomster og tivoligarden, og der er sjove forlystelser for både børn og voksne. Vi grinede og lavede sjov hele dagen.
Vi skulle selvfølgelig også se Den lille Havfrue.visitdenmark.dk/da/danmark/den-lille-havfrue-gdk586951. Det syntes børnene ikke om, så vi tog hurtigt videre.
Børnene syntes, det var lidt sjovt, at en båd kunne være en bus. Havnebussen hedder den http://www.visitcopenhagen.dk/Transport/Havnebussen/382 . Den sejlede os ind til Nyhavn, og derfra er der ikke langt til Amalienborg, hvor dronningen bor.
Børnene havde hørt, at man kunne bade i havnen i København. Det troede vi ikke rigtigt på, men det var rigtigt nok. Der er lavet en swimmingpool midt i byen. Det skulle vi selvfølgelig også prøve.
Så var vi igen blevet trætte, og vi hvilede et par dage på campingpladsen, inden vi rejste hjem igen.


4. Geografi





Opgave:
  • Se på billedet
  • Lav 7 spørgsmål til billedet
    • 4 hv-spørgsmål
    • 3 ja/nej-spørgsmål
  • Optag dine spørgsmål
  • Lyt til dine spørgsmål, og svar på spørgsmålene

Eksempel:
Hvad hedder kvinden til højre?
Hun hedder Maria.



5. Fortæl om et sted



Lav opgave A og/eller opgave B

Opgave A:

Fortæl om et sted i Danmark, som du gerne vil besøge.

Du kan fortælle:
  • Hvor du gerne vil hen
  • Hvor det ligger
  • Om størrelse, natur, seværdigheder/attraktioner på stedet
  • Hvad du gerne vil se der

Optag din fortælling, og lyt til den.

Opgave B:

Fortæl om den by i dit land, som du synes, en dansker skal besøge.

Du kan fortælle:
  • Hvor det ligger
  • Noget om stedet – størrelse, natur, seværdigheder/attraktioner
  • Hvad man skal se der

Optag din fortælling, og lyt til den.

Her er ord, som du måske kan bruge:
smuk
fin
stor
strand
by
skov
camping
hotel


6. Et postkort



Lav opgave A og/eller opgave B.

Opgave A:

Situation:
Du er på ferie i en by i Danmark. Du vil skrive et postkort til din ven Henrik.

Opgave:
Skriv et postkort til Henrik.

Du kan for eksempel fortælle:
  • Hvor du er
  • Hvad du har set
  • Hvornår du kommer hjem

Opgave B:

Situation:
Du er i en by, du har besøgt. Du vil skrive et postkort til din ven Henrik.

Opgave:
Skriv et postkort til Henrik fra den by, du har besøgt.


Du kan for eksempel fortælle:
  • Hvor du er
  • Hvad du har set
  • Hvornår du kommer hjem



grafik
VIFIN - Banegårdspladsen 6, 1.sal, 7100 Vejle - Tlf.: +45 7681 3880 - email: vifin@vejle.dk