LOGIN
ORDBOG Pil
HJÆLP Pil
baggrundsbillede for menu

Byer


Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere




1. Jacobs fætter


Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Kasper: Hej. Jeg hedder Kasper. Jeg er Jacobs fætter.
Esben: Hej. Esben.
Rasmus: Hej. Rasmus.
Kasper: Hvor kender I Jacob fra?
Esben: Jeg studerede med ham i København. Og så har vi arbejdet sammen flere gange siden.

Ordforklaring:
Hvor kender I Jacob fra? = Hvordan mødte I Jacob? Hvornår så I Jacob første gang?
studerede = læste på universitetet. Studerer/studerede


2. København



Danmark og byer



Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Kasper: Bor du i København nu?
Esben: Nej, det var kun, da jeg studerede. Jeg var faktisk meget glad for København. Der sker altid noget. Og der er flere kulturtilbud end i provinsen. Men efter studiet flyttede jeg til Holbæk med min familie. Vi flyttede fra vores lejlighed og købte et hus. Det er billigere i Holbæk end i København. Og så har vi fået mere plads.
Kasper: Arbejder du i København?
Esben: Ja, det gør jeg. Der er flere jobmuligheder der.

Ordforklaring:
Der sker altid noget = Der er sjovt, spændende, interessant
kulturtilbud = man kan finde kultur = her: teater, biograf, koncert, museum.
provins = København er Danmarks største by og hovedstad. Alle andre steder i Danmark er provins.

Adjektiver, gradbøjning
Positiv Komparativ Superlativ
mange flere flest
billig billigere billigst
meget mere mest
smuk smukkere smukkest
stor større størst 

               
Eksempler:
Et hus koster 3,5 millioner kr. i København. Et hus koster 2 millioner kr. i Holbæk. Et hus er billigere i Holbæk end i København.

I København er der 500 koncerter om året. I Holbæk er der 50 koncerter om året. Der er flere koncerter i København end i Holbæk.



3. Provinsen



Danmark og byer



Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

karneval

Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Kasper: Kender du også Jacob fra studiet?
Rasmus: Nej, vi er kollegaer. Lige nu arbejder vi sammen i Aalborg.
Kasper: Jeg har faktisk været i Aalborg mange gange. Vi har familie der. Bor du i Aalborg?
Rasmus: Ja, det gør jeg. Jeg er født i Aalborg, og jeg synes, det er en rigtig hyggelig by.
Kasper: Det er det også. Og så er der karneval en gang om året.
Rasmus: Ja, det er en stor begivenhed. Hvad med dig? Bor du også i Jylland?
Kasper: Nej. Jeg arbejder i Kolding, men jeg bor i Odense.
Esben: Er I glade for byen?
Kasper: Ja, vi er meget glade for den. Den har en god gågade. Kulturlivet er også godt.
Esben: Boede Jacob ikke også i Odense, inden han begyndte at studere?
Kasper: Nej, jeg tror ikke, han har boet på Fyn.
Ordforklaring:
hyggelig = rar og dejlig
karneval = stor fest i gaderne, hvor man har sjovt tøj på og danser samba.
begivenhed = en fest, en højtid eller en event
gågade = en gade, hvor der ikke kører biler. Man må ikke køre, men man må gerne gå.
kulturlivet = livet omkring kulturtilbud
inden = tidligere
Eksempel:
Han boede i Aarhus i 2010. Han boede i København i 2011. Han boede i Aarhus, inden han boede i København.


4. Caféliv



Get Adobe Flash player

Text til flash i andre browsere

Jacob: Værsgo. Tag noget at drikke.
Esben: Jacob, hvor boede du egentlig, inden du begyndte at studere?
Jacob: Åh, jeg har jo boet så mange steder efterhånden. Men dengang boede jeg i Aarhus.
Esben: Det er rigtigt, ja.
Jacob: Jeg var meget glad for byens caféliv.
Esben: Du er jo altid glad, når der er fest.
Jacob: Ja, selvfølgelig. Skål og velkommen!

Ordforklaringer:
efterhånden = lidt efter lidt. Som lille barn har man kun boet et sted, så flytter man måske én gang, så to gange og så efterhånden mange gange.
caféliv = livet omkring caféerne


Emneøvelser


Lyttetest (åbner i et nyt vindue)
Læsetest (åbner i et nyt vindue)
Skrivetest (åbner i et nyt vindue)
Udtaletest (åbner i et nyt vindue)

 
 
grafik
VIFIN - Banegårdspladsen 6, 1.sal, 7100 Vejle - Tlf.: +45 7681 3880 - email: vifin@vejle.dk